Jeju-do

Jeju-do, øen ligger sydvest for halvøen.

Jeju-do (eller Cheju-do; koreansk: 제주도) er en region i Sydkorea og samtidig en ø med samme navn, beliggende i Koreastrædet sydvest for den koreanske halvø. Øen har ca. 560.000 indbyggere. Regionens hovedstad er Jeju-by (제주시). Øens klima er subtropisk og er derfor et populært mål for turister, især unge ægtepar.

Navnet betyder Jeju provins, eller Jeju ø. Øen var tidligere kendt i Europa som Quelpart. I guidebøger omtales den ofte som "Sydkoreas Hawaii".

Jeju er en vulkanisk ø, domineret af Halla-san, Sydkoreas højeste bjerg med en højde på 1.950 m.

Provinsen er delt i to kommuner, Jeju-by og Seogwipo siden 2006. Før denne tid var der også to amter, men efter administrationsreformen er der kun to kommuner. Provinsen har delvis selvstyre.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy